Har du også svært ved at få arbejdet lavet, når du arbejder hjemmefra, eller synes du, at det er trættende at sidde i vante omgivelser – i sofaen, ved køkkenbordet eller i den behagelige lænestol – når du skal arbejde hjemmefra, eller trænger dit kontor bare til en ordentlig opdatering, så den er nutiden værdig? Uanset hvad du kan nikke genkendende til af ovenstående, så er kontoret et yderst vigtigt og interessant rum i hjemmet. Det er nemlig et rum, hvor der skal være plads til kreativitet, effektivitet og til at fordybe sig i sit arbejde. Ofte kan det dog være svært at bevare og holde koncentrationen, når man arbejder hjemme fra sin stue eller køkken, eftersom der både skal være plads til familie og job under samme tag. Her kommer en kort guide til, hvordan du indretter det perfekte kontor i privaten.
Når du skal indrette dit kontor, er det vigtigt, at du sætter nogle krav til, hvad du ønsker. Her er det en god ide at tænke dine behov ind over, så det ikke kun er en kortsigtet løsning, du finder, men i stedet en langsigtet, som du ud i fremtiden stadig vil være glad for. Når du skal handle møbler til dit kontor, skal du se det som en slags investering. Ved eksempelvis at vælge et hæve-/sænkebord frem for et normalt stillestående skrivebord, opnår du større aktivitet i løbet af arbejdsdagen, og bordet vil i hævet tilstand også være mere tilgængeligt, hvis der er noget, der hurtigt skal overstås. På samme tid vil din krop og især din ryg elske dig for lige netop dette køb.
Det samme gælder din kontorstol. Hvis og når du endelig skal sidde på din flade, er det vigtigt, at du sidder godt og komfortabelt, og at der kommer god blodcirkulation rundt i hele kroppen, og især ned i benene og fødderne, og det kan en god kontorstol sikre, at der gør. På 3R Kontors hjemmeside kan du finde masser af brugte kontorstole, der ikke fejler noget, som tager hensyn til dine behov, og som du også vil sætte pris på ud i fremtiden.
Har du en ide til, hvordan dit hjemmekontor skal se ud, så hold fast i den ide, og find inspiration ud fra det. Ved at have en konkret ide kommer du hurtigere og nemmere igennem indretningsprocessen. Hvis du er vild med at bygge og lave ting selv, så er der et hav af gør-det-selv muligheder inden for indretning og opbevaring, og det er ikke nødvendigvis noget, der kræver de helt store færdigheder eller materialer.
Er du ikke den mest kreative person? Så kan en video som denne fra IKEA måske hjælpe dig.
Du skal helst være bevidst om, hvem der i fremtiden skal kunne bruge rummet, om det er et rum, der også skal kunne tages i brug af familiens mindste medlemmer til kreative udfoldelser og kunstnerisk fordybelse, eller om det er et sted, hvor lektier og afleveringer også skal kunne nedlægges, så er det vigtigt, at værelset virker indbydende og hyggeligt, og at det er rart sted for alle at være.